Modtag støtte fra en psykolog, der etablerer vejen til forandring i en krise. Lad os sammen få skabt fleksibilitet til at åbne døren til nye muligheder
Når tilværelsen er i ubalance og vi har følelsen af at stå midt i en privat eller arbejdsrelateret krise, kan vi som menneske have brug for et relationelt rum at bearbejde udfordringerne i. Hvad end det er konkrete udfordringer eller mere uklare forhold, kan man opleve behovet for, at der er en, som er vidne til ens proces.
Selve forandringsprocessen sker, når vi kan acceptere os selv som vi er; så kan vi ændre os. Den proces skal og kan vi som mennesker ikke altid stå alene med. At bede om hjælp er det første essentielle skridt på vejen mod et liv uden stress, angst eller depressionslignende symptomer, der kan komme snigende eller opstå midt i en krise; uanset hvad er der strategier til at forløse det svære.
Jeg arbejder derfor med individuelle psykologforløb og organisatorisk medarbejderudvikling hos virksomheder, hvor jeg er optaget af at skabe grundlæggende tillid og god kontakt hele vejen igennem. Det bliver vores fundament i forhold til at håndtere krisen eller det selvvalgte ønske om udvikling. Med den rette støtte har vi som mennesker mulighed for at lære nyt og dermed vælge vores respons på forandringer; hvad end forandringen er en belastning eller en mulighed. I rummet mellem forandringen og vores respons ligger kilden til vores udvikling og frihed.
ET INDIVIDUELT PSYKOLOGFORLØB
Med et individuelt psykologforløb kan du få en større forståelse for dig selv, de udfordringer og muligheder, som du står med. Sammen udforsker vi dine tanker, følelser og adfærd, der leder til større frihed i tilværelsen afstemt med dine værdier.
ORGANISATORISK MEDARBEJDERUDVIKLING
Jeg arbejder strategisk med de relationelle processer på arbejdspladsen. Det er dem, der former lederskab og arbejdsmiljø. Ved at få et sprog for, hvordan vi agerer relationskompetent, påvirkes de andre instanser i systemet og en bevidst kultur kan tage form. Relationskompetence kan læres og er centralt på en arbejdsplads. Det er det fordi, når bare én eller flere relationer larmer gør det ondt og tilstedeværelsen af dysfunktionelle mønstre tager kræfter fra der, hvor fokus skal ligge: På det fælles formål og målsætninger. Hvis ikke vi tager hånd om de dårlige vaner og mønstre vokser de sig oftest større.
COACHING – PRIVAT OG I ORGANISATIONER
Med et coachingforløb bliver du guidet fra A til B. Sammen identificerer vi dine potentialer for at øge din livsglæde og præstation på arbejde.
Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Psykolog, cand. psych.
Liv Præstholm
Kontakt mig på
På telefon/SMS 2528 8334
eller benyt min kontaktformular