Skip to content

Coaching – privat og i organisationer

Med et coachingforløb bliver du guidet fra A til B. Vi sætter tempo på vores samarbejdsrelation og bremser ned på indholdet. Sammen identificerer vi dine udviklingstematikker til at skabe handlemuligheder og præstation.

1-1 Transitionscoaching

Med transition taler vi om en mental ændring. Transitionen opstår, når den forandring, der finder sted er vigtig for dig.

Forandringen kan både være et tab eller en gevinst. I et transitionscoachingforløb vil vi bearbejde, analysere og se på konkret adfærd til at skabe afklaring og fremtidig retning. Alt sammen for at maksimere din oplevelse af egne evner til at mestre en udfordring eller nå et mål.

Ved et tab kan du kan eksempelvis erfare at miste dit job og opleve mere eller mindre tydelige mistrivselstegn såsom nedtrykthed, sorg over det tabte eller eksistentiel krise over hvem du er og hvad der så skal ske.

En gevinst kan omvendt være, at du eksempelvis har fået en lederposition, hvor du går fra at have praktiseret uformel ledelse til nu formelt at lede en hel afdeling. Det er en positiv mulighed, men du oplever højst sandsynligt nye krav, der kaster lys over flere udviklingstematikker.

At flytte sig fra A til B kræver refleksion og det er et arbejde, der kræver tid både før, under og efter forandringen.

Uanset om du står med et tab eller en gevinst, vil du med et individuelt transitionscoachingforløb bevæge dig stærkere igennem udfordringerne som menneske, fordi du får et mentalt landkort over bl.a. dine blinde vinkler, barrierer og muligheder. Denne selvindsigt bliver desuden en investering, du kan læne dig op af ved fremtidige udfordringer.

Formatet består udover selve coachingsessionen også af indledende refleksionsspørgsmål, enkle hjemmeopgaver, konkrete øvelser og målsætning.

1-1 Strenghts coaching

Som Gallup CliftonStrengths certificeret coach arbejder jeg ud fra et styrkebaseret rammeværktøj med afsæt i en personlig Gallup CliftonStrengths rapport.

Når vi fokuserer på hvad vi gør bedst hver dag, booster vi ikke kun den enkelte, men også teamet og organisationens performance. Med en styrkebaseret tilgang får du de værktøjer, som du har brug for til at starte og vedligeholde din personlige udvikling.

Strengths coaching henvender sig både til dig, der ønsker et personligt udviklingsforløb eller til ledere og kan anvendes på organisatorisk niveau.

Læs mere om Organisatorisk medarbejderudvikling

Gallup CliftonStrengths er ikke en personlighedstest, men kortlægger din motivation og styrker indenfor fire forskellige hoveddomæner. Værktøjet forenkler det komplekse dvs. menneskelig adfærd samtidig med, at det inviterer til et detaljeret overblik over din påvirkning på andre andre og andres påvirkning på dig.

Resultatet er en forbedret daglig interaktion mellem dig og andre, fordi du får øget din forståelse af din måde at handle på, der kan adskille sig fra andres.

Værdien ligger ikke kun i selve den personlige Gallup CliftonStrengths rapport, men udfolder sig i selve coachingsamtalen og efterfølgende når indsigten anvendes i din daglige interaktion med andre.

Formatet er et par enkle trin til at besvare og modtage din personlige rapport, hvorefter en enkel hjemmeopgave sætter gang i dit coachingforløb. Hvis du løbende ønsker konkrete øvelser med afsæt i Gallup’s terminologi er det muligt, da jeg har en samarbejdsaftale med Gallup.

Mere information

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Psykolog, cand. psych.
Liv Præstholm

Kontakt mig på

livspsykologi@protonmail.com

På telefon/SMS 2528 8334

eller benyt min kontaktformular

Back To Top