Skip to content

Individuelt psykologforløb

Selvudforskningen af tanker, følelser og adfærd kan hjælpe med at identificere mønstre i dit liv, afklare værdier og forløse smerte, hvilket i sidste ende bidrager til personlig vækst og forbedret følelsesmæssigt velvære.

Du har måske allerede forsøgt at lette dine symptomer og destruktive mønstre uden at din tilstand er blevet særligt forbedret. Det er ikke alt vi skal løse alene, når vi sammen kan identificere andre muligheder for et godt levet liv for dig.

I mine sessioner får du et trygt og fortroligt rum, hvor jeg også i høj grad går op i den gode ordløse kontakt og løbende feedbackudveksling.

Jeg tager i mod angst-, depression- og stressproblematikker, og min metode er overvejende metakognitiv med relevant inddragelse af viden om tidlig tilknytning og vores urgamle nervesystem. Når det er i balance, får vi det bedre; både med vores mentale helbred og i vores relationer til andre mennesker.

Afhængig af udfordringerne vil vi sandsynligvis også udforske temaer som sammenhængen mellem krop og sind, selvomsorgsstrategier, grænsesætning, tilknytning og følelsesregulering.

Uanset om jeg hjælper dig med en pludselig opstået krise eller du er i et længere selvudviklingsforløb, vil det du lærer, øver og gentager skabe nye positive spor. Det vil gøre din indre tilstand mere balanceret, du vil opleve større mental fleksibilitet og få næring ind i dine relationer.

Du er mere end velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende indledende dialog.

Walk & Talk

Vi kan tage dit individuelle forløb ud i naturen. I en mere uformel kontekst, kan vi mødes i Bernstorffsparken eller i Dyrehaven, den røde port ved Kongekilden.

Naturen har en stærk og positiv effekt på vores nervesystem. Det er kombinationen af bevægelse, frisk luft, træernes udskillelse af phytoncider og samtalen, der sætter gang i helende processer. Vi kan gøre det under hele dit forløb eller vælge det til, når behovet opstår.

Tavshedspligt
Som din psykolog har jeg tavshedspligt. Tavshedspligten er forudsætningen for, at du som klient kan føle dig tryg, og trygheden er helt basal for et vellykket forløb hos mig. Sammen med de nordiske etiske principper og min faglighed udgør den fundamentet for min virksomhed.

Tavshedspligten skal overholdes, uanset hvilke samarbejdsrelationer jeg indgår i. Det er mig, der har ansvaret for at overholde tavshedspligten.

Tavshedspligten for psykologer er fastsat i lov om psykologer og omfatter alle psykologer; både autoriserede og ikke-autoriserede. Hos en privatpraktiserende psykolog er tavshedspligten reguleret af sundhedsloven dvs. oplysninger om dig, kan jeg som hovedregel kun videregive med dit samtykke. Der er dog undtagelser for underretnings- og vidnepligt.

Jeg er medlem af DP

Mere information

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at række ud for at høre, hvordan jeg kan guide og støtte dig.

Psykolog, cand. psych.
Liv Præstholm

Kontakt mig på

livspsykologi@protonmail.com

På telefon/SMS 2528 8334

eller benyt min kontaktformular

Back To Top